mandag, november 27, 2006

Nyheder plus Tanganyika Oil

Uranprisen bliver ved med at stige og blev i sidste uge handlet op til 64 $/lb. Dette bevirkede igen at stort set alle uranaktier er steget. Forsys Metals (TSX:FSY) er også begyndt at røre på sig og bliver pt. handlet til 2,74 CAD op fra 2,36 CAD en uge tidligere. Uran Limited (ASX:URA) valgte at udskyde købet af Discovery Minerals og dermed adgangen til de tidligere benyttede uranminer i de tidligere Sovjetrepublikker. Dette har også fået aktien til at falde så den i øjeblikket bliver handlet til 0,34 EUR. Det vil godt nok sige at der ikke er nogen handel i papiret i Tyskland, men kursen svarer til 0,34 EUR.

Basismetallerne steg også sidste uge. Zink blev igen handlet over 2 $/lb. og kobber kom over 7.000 $/ton. Størst fremgang så man dog inden for nikkel der steg omkring 12 % i løbet af ugen, bl.a. på frygt for at udbudet ikke kan matche efterspørgslen grundet forsinkelse i opførelsen af en 2,15 mia. USD nikkelmine i Ny Kaledonien.

Råolien bliver stadigvæk handlet til lige omkring 60 $ per tønde. En del fondmanagers tror på oliepriser på 70 $ per tønde som 2007 gennemsnit og ser de nuværende 60 $ som et stød snarere end en modstand. Range Resources (ASX:RRS) er faldet og bliver nu handlet til 0,24 AUD. I Tyskland findes der dog hverken købere eller sælgere i denne aktie, hvorfor man nok bliver nødt til at telefonere sin mægler og få vedkommende til at købe den på ASX. Tilgengæld er Canmex Minerals (TSX:CXM) begyndt at røre på sig og blev i fredags handlet 10 cent op til 3,30 CAD. Mange tror aftalen er lavet, men at nogle juridiske formalia skal ordnes før en pressemeddelelse bliver sluppet. Pa Resources (SSE:PAR) har været handlet op i 58 SEK men er siden faldet til 54 SEK. Grundvilkårene er stadigvæk de samme, men jeg tror at TYKS’ potentiale samt momentum har fået folk til at skifte hertil.

Tanganyika Oil (SSE:TYKS) kom i sidste uge med en del nyheder. Nyhederne har bl.a. skullet bruges til at presse prisen op på nyemissionen, der i fredags blev fastsat til 97 SEK. Der bliver udstedt 6 mio. ny aktier, der tilfører virksomheden 582 mio. SEK. Lundinfamilien, der i forvejen ejer 16 % af aktierne, har også benyttede sig af nyemissionen og har vist nok købt 1,5 mio. ekstra aktier. Det er et positivt signal at Lundinfamilien samt andre investorer vil gå ind på 97 SEK og det er også positivt at virksomheden nu har kapital til at udforske de to syriske megafelter nærmere. Den virkelige kursdriver har vist været rygterne om at der skulle være 25 mia. tønder tungolie i de syriske felter, hvoraf man ved hjælp af EOR måske kan komme til at hive 5 mia. tønder op.

Nyhederne har også fået Gardigella til at skrive en opdateret analyse af Tanganyika Oil. Heri opretholder han ultimo 2006 kursmål på 164 SEK. Endvidere skriver han, at det er muligt at de om 6-7 år kan løfte 200.000 tønder om dagen ved Tishrine og Oudeh felterne.

I forbindelse med nyhederne er kursen steget voldsomt. Stødet lå ved 82 SEK som forudset, og er siden steget til 103,50 SEK. Det ser i øjeblikket ud til at der findes modstand omkring den tidligere top på 106 SEK. Hvis den først brydes og i hvert fald hvis den lukker over, ser banen ud til at være fri op til all time high på ca. 120 SEK.

Det skal siges at Gardigella, er udover det sædvanlige optimistisk mht. til Tanganyika Oil, men jeg føler mig ganske sikker på at nyhederne om potentielle 25 mia. tønder olie i undergrunden vil få aktien til at stige fremover.

Gardigellas seneste TYKS-rapport: http://www.gardigella.com/Tanganyika0611.pdf

mandag, november 20, 2006

Nyhedsstrøm – australske uranaktier

Olien har været under stort pres de senere dage. Fredag lukkede cruden i 55,81 $/tønde. Der er mange teorier om hvorfor den bliver handlet så kraftigt ned, selv om lagrene falder. En er at flere hedgefonde er i gang med at spekulere i olien. En anden er at decembers future sluttede i fredags, så man forventer en stigning i morgen mandag. Faldet i oliepris medførte slag til olieaktierne. Tanganyika Oil (SSE:TYKS) handledes næsten 4 % ned til 83,75 SEK. Folk der har styr på teknisk analyse siger at der ligger stød ved 82 og 75 SEK, men om det bliver aktuelt må morgendagen vise.

Zinkprisen er faldet næsten fire procent og blev i fredags handlet til 1,88 $/lb. Faldet skal bl.a. ses i lyset af at man har fundet en løsning på strejken i Rosh Pinta zinkminen i Namibia. Kursfaldet på zink har medført fald i zinkaktierne. Metalline Mining (AMEX:MMG) er faldet til 3,21 USD og Lundin Mining (SSE:LUMI) til 231 SEK.

Uranprisen er i sidste uge steget til 62,50 $/lb., hvilket også har fået mange uranaktier til at stige. Energy Fuels (TSX:EFR) er i løbet af sidste uge steget 26 % til 4,20 CAD og mange af de andre near term producenter er også steget meget. Forsys Metals (TSX:FSY) stiger dog ikke meget og bliver pt. handlet til 2,36 CAD.

Australske aktier

Australske aktier har lidt været out of reach for mig. Men efter at jeg har erfaret at rigtig mange af dem kan handles i Tyskland, er min interesse steget. Ud over Range Resources har jeg i øjeblikket også kig på uranvirksomheden Uran Limited (ASX:URA og BER:GW6). Som det fremgår af aktiekoden har Uran tidligere heddet Great Western Exploration Limited og skriftede i juli i år navn til det slaviske ord for uran, Uran (Limited). Det er typisk for mange af disse juniorer, at de skifter navn for at kunne udnytte øjeblikkets fokus på uran til mere selvpromovering. Så må man bare håbe at de har været til numerolog J.

Uran Limited (ASX:URA og BER:GW6)

Uran er ikke en udforskningsjunior, da de fokuserer på at indgå jointventures med virksomheder der har øjeblikkelig adgang til uranminer. Deres fokus er hovedsageligt på at finde tidligere benyttede uranminer i Ukraine, Kazakstan og Uzbekistan. Der går rygter om at de allerede har en aftale om udvinding af uran i Ukraine, med produktionsstart allerede i midten af 2008. I bestyrelsen sidder bl.a. en person der tidligere har været formand for Paladin Resources og ledelsen er også besat af personer der har mange års erfaring inden for både uranudforskning og minedrift. I øjeblikket bliver Uran handlet til 0,82 AUD og på Berlinerbørsen bliver den handlet til 0,39 EUR, forskellen burde dog være mindre men kan måske forklares med at den ikke er blevet handlet i Tyskland i noget tid. Med 35 mio. udestående aktier giver det en markedsværdi på 28,7 mio. AUD eller 17,2 mio. EUR. Som det fremgår af nedenstående graf er Uran allerede steget over 700 procent siden bunden i marts, men grundet deres lave markedsværdi ser jeg stadigvæk meget upside-potentiale.

På nuværende tidspunkt er dette en temmelig usikker investering. En strategi kan være at investere nu og satse på en snarlig kursstigning ved succesfulde jointventures, opkøb samt notering på Londons AIM-børs. En anden strategi er at holde øje med hvad de bedriver og slå til når de har fremlagt nok værdier til at man kan bedømme deres potentiale ordentligt. Som udgangspunkt ligner de Energy Fuels (TSX:EFR) der jo er steget flere tusinde procent det sidste år og pt. har en markedsværdi der er fem gange så stor som Urans. Det virkeligt interessante ved Uran sammen med Energy Fuels i forhold til mange af de andre uranjuniors, er at de har en plan om snarlig uranproduktion, hvilket markedet vægter meget højt i nuværende børsklima.

søndag, november 19, 2006

Olie og mineraler i Puntland

Investering i naturressourcer i Afrika kan være en meget risikofyldt affære, men det ser ud til at risikomomentet formindskes. Puntland den nordøstlige somaliske delstat ud mod Afrikas Horn, har været forskånet for større borgerkrige de sidste ti år. Ydermere har man i den selvstændige delstat Puntland en demokratisk valgt præsident, hvorfor landet i dag anses for noget mere sikkert end tidligere.

Naturressourceforekomsterne i Puntland skulle ligne de meget mere udforskede i Yemen, hvilket vil sige at det er olieforekomsterne man fokuserer på. I 1980’erne brugte flere store olieselskaber 150 mio. USD på udforskning og boreundersøgelser af mulighederne for at udvinde olie i Puntland. Resultaterne var positive, men grundet borgerkrigen i starten af 1990'erne blev selskaberne nødt til at forlade landet.

Range Resources Ltd (ASX:RRS og BER:RR5)

I dag ligger Puntland forholdsvist uudforsket hen og Range har erhvervet rettighederne til al udforskning og udvikling af dens 220.000 km2 store undergrund. Man mener at Puntlands oliereserverne kan være 5 milliarder tønder og at der her ligesom i Yemen kan produceres op til 500.000 tønder om dagen. Conoco og Agip udforskede i 1980’erne de to umiddelbart største oliefelter Nogal og Darin og deres undersøgelser viser at der skulle være 516 mio. potentielle udvindingsbare tønder olie i feltet. Dette dog med en tykkelse af felterne på 200 meter og en forholdsvis lav udvindingsgrad, der ganske givet kan hæves betydeligt. Range har nu indgået en ikke bindende aftale med Canmex Minerals (TSX-V:CXM) om at de for 50 mio. USD, kan erhverve 80 % af Nogal og Darin felterne. De har til 31. december i år til at afgøre om de vil udnytte denne mulighed og indgå et jointventure med Range.

Maksimale antal udvindingsmulige reserver i mio. tønder


1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Oliepris i USD per tønde




40

2.524

5.048

7.572

10.096

12.620

50

3.234

6.468

9.702

12.936

16.170

60

3.944

7.888

11.832

15.776

19.720

70

4.665

9.330

13.995

18.660

23.325

80

5.365

10.730

16.095

21.460

26.825

Ovenstående viser Ranges oliereservers værdi i millioner USD efter et eventuel Canmex jointventure. Som det fremgår, kan Ranges andel af reserverne med en oliepris på 80 $/tønde være helt op til 26,8 mia. USD værd.

Range Resources har 1,8 mia. aktier og bliver pt. handlet for 0,016 EUR på Berlinerbørsen, hvilket medfører en markedsværdi på 29 mio. EUR. Som det fremgår af nedenstående graf er den som de fleste andre juniors meget volatil og har i indeværende år været handlet til både 0,004 EUR og 0,03 EUR. Mange investorer har ventet i flere år på at denne aktie skal ramme skyerne, men den ser ud til at vente på sig.



Med en mulig notering på Londons AIM-børs for ekstra eksponering og dermed højere kurs til aktieudvidelser samt det potentielle jointventure med f.eks. Canmex håbes på højere kurser fremover. Den geopolitiske samt den udforskningsmæssige usikkerhed er dog stadigvæk stor og man regner med et fuldtegnet antal aktier på 3 mia. styk så det er ikke en sikker investering på nogen måde. Risikoen spredes dog lidt af at Range også har projekter i Australien og et uranprojekt i Peru med sandsynlige reserver på 5 mio. lb. uran. Relationerne til den Puntlandske regering udbygges bl.a. gennem Ranges medvirken i opbygningen af Ministerium for Mineraludvinding. Bestyrelsen ser også kompetent ud, bl.a. sidder direktøren for Anglo Gold Ashanti, et af verdens største guldminevirksomheder, som formand. Direktøren er også kompetent med tidligere lederstillinger hos Rio Tinto og Anglo American på CV’et. Jeg synes Range ser meget interessant ud og hvis man også spår et fremtidigt stabilt Puntland så kan denne aktie have en meget lys fremtid med et enormt upside-potentiale.


Canmex Minerals (TSX-V:CXM)

En anden mulighed er at investere i Canmex Minerals der er noteret på Torontos Venture Exchange. De har en markedsværdi der ligger meget tæt på Ranges, dvs. lige omkring 40 mio. CAD, ved en kurs på 3,30 CAD. Der findes dog stort set ingen information om selskabet, ud over at Lukas Lundin sidder som direktør og at de bor i Vancouver. Det borger dog for succes at Lundinerne er ind over selskabet, om end man samtidig også risikere at man ikke kan høste hele potentialet fordi Lundin Petroleum køber selskabet, ligesom de gjorde med Valkyries. Ved et kig på nedenstående figur kan man se at Canmex ved et 100 mio. tønders felt vil få en noget større andel af kagen end Range, der har potentielle reserver for op til 26,8 mia. USD. De skal dog først købe rettighederne til felterne for 50 mio. USD. Hvis de køber rettighederne til 80 % af de to felter, så ser jeg bestemt også denne aktie som en meget interessant spekulativ investering. Man kan også spekulere i kurspotentialet i aktien før udmelding om køb af produktionsrettigheder af de op til 5 mia. tønder store felter.


For mere information se også David Archibalds uafhængige ekspertrapport: http://www.rangeresources.com.au/docs/Independent%20Expert%20Report%20-%20October%202006%20(14-1106).pdf

onsdag, november 15, 2006

Molybdæn – Energimetallet

En anden måde at drage fordele af jagten på energi er ved investering i molybdænaktier. Molybdæn bruges hovedsageligt til at hærde jern, så det bliver stærkere og ikke korroderer. Der hvor man i fremtiden ser den store på efterspørgsel på molybdæn er inden for olie- og gasindustrien. Molybdænhærdet stål bruges især til olie- og gasrørledninger, til olieboringer og til forskellige formål inden for atomkraft. Ydermere kan det også bruges som katalysator i processen hvor man laver flydende kul om til olieprodukter, som er et projekt kineserne har planlagt at bruge 15 mia. USD på.

Den store vækstgenerator er igen Kina. Om end deres forbrug ikke er så højt, pt. forbruger Kina kun omkring 11 procent af verdensproduktionen på ca. 400 mio. pund. Det skønnes dog at det kinesiske forbrug af molybdæn ligger på vækstrater på ca. på 20 procent om året. Verdens samlede forbrug regner man med vil stige med 16-20 mio. pund om året, dvs. i nærheden af 6 procent årlig vækst.
65 procent af verdensproduktionen fremstilles som et biprodukt til kopper, hvilket medfører at der så længe kopper bliver udvundet i rigelige mængder også vil blive udvundet molybdæn. Produktionen af molybdæn er faldet med to procent det sidste år, hvor den resterende del op til de 6 % vækst i efterspørgsel, øjensynligt er blevet dækket af genbrug.

Det virkelige vækstpotentiale findes som sagt inden for olieindustrien. Analytikere har forudset at der i de næste to årtier skal bygges 117.000 km rørledninger i hele verden. Ved et forbrug af 1 ton stål pr. løbende meter og en molybdæn blanding på 0,5 procent vil det give et potentielt forbrug på ca. 600.000 tons eller ca. 1,3 mia. pund.

Prisen på molybdæn har været eksplosiv siden 2001 hvor den blev handlet for 3 $/lb. I mellemtiden har prisen været omkring 40 $/lb. og handles nu til ca. 28 $/lb.


Med de molybdænpriser kan selv minevirksomheder med små grader af molybdæn udvinde det og tjene penge. Jeg har valgt at fokusere på tre forskellige, men alle med et godt upside-potentiale.

Roca Mines (TSX-V:ROK)

Roca er en metaljunior der fokuserer på udvinding af højindholds molybdæn i lille målestok til små omkostninger. Rocas MAX Molybdenum Project er lokaliseret i British Columbia, hvor en produktion forventes igangsat ultimo 2006 eller primo 2007. Det vil sige de har en lilleminetilladelse, der betyder at de kun må udvinde og forarbejde 500 tons om dagen, den håber de dog på kan blive opgraderet til det dobbelte i løbet af år 2007. Årsproduktionen for 2007 forventes at ligge på 1,5 mio. pund. Med molybdænpriser på 28 $/lb. vil det give indtægter på 42 mio. USD. Startudgifterne beregnes til 10-12 mio. så de forventes tilbagebetalt efter 9 måneder. De estimerede årlige produktionsomkostninger forventes at blive 7,5 mio. USD, eller ca. 100 $/ton eller ca. 5 $/lb. Hele 2007's produktion er afsat, tror dog ikke den er hedget (dvs. afsat til en aftalt pris). Aflejringen forventes at indeholde 113 mio. pund molybdæn eller for ca. 3 mia. USD i nutidskurser. Rocas molybdænmine har samme geologiske karakteristika som Phelps Dodges Henderson Moly-mine, der er verdens største. Hos Roca håber man på at yderligere boreundersøgelser vil kunne hæve deres reserver betydeligt.

Roca er yderligere finansieret af Sprott Asset Management (www.sprott.com), der har en lang og succesfuld historie for at finansiere udforskningsjuniorer i Canada. Roca er finansieret meget stramt og kan tilbagebetale deres gæld på 3 måneder. Desuden har virksomheden et guldprojekt i Eskay Creek også i B.C., der er et stort guldmineområde.

Roca har 113 mio. pund NI 43-101 certificerede molybdænressourcer der med nuværende moly-priser vil give en markedsværdi ca. 3 mia. dollars. Disse skal fordeles på 60 mio. aktier, hvilket vil sige at der for hver aktie er for 50 USD molybdæn i undergrunden. Med Barings model vil det sige, at et køb op til 5 USD vil være et godt køb. Pt. handles Roca til 1,54 CAD, hvilket giver en upside på min. 200 procent. Upside-potentialet kan dog være meget større hvis reserverne viser sig at være større, hvis prisen på molybdæn stiger eller hvis den handles op til 40 procent af reserverne.

For mere information om Roca Mines se også: http://microcapmayhem.blogspot.com/

Blue Pearl Mining (TSX:BLE)

Blue Pearl er en anden molybdænjunior der i slutningen af oktober i år købte Thomson Creeks værdier for 575 mio. USD, deriblandt 75 % af Endakominen, samt koncentrator og ovne. Ovnfaciliteterne er på ca. 35 mio. pund om året, hvilket gør Blue Pearl til en verdens fem største molybdænproducenter. Thomsonminen indeholder 170 mio. pund molybdæn og producere allerede. I de ni måneder der sluttede 30. juni 2006 havde Thomson Creek en omsætning på 409 mio. USD og en nettoindkomst på 286 mio. USD. Blue Pearls oprindelige mineprojekt, Davidson indeholder 588 mio. pund molybdæn og produktionsstart forventes her til år 2008. Som det fremgår af nedenstående graf har aktiemarkedet allerede sat pris på deres bedrifter. De bliver pt. handlet til 7,39 CAD og der findes 100 mio. aktier i virksomheden, hvilket giver en markedsværdi på 739 mio. CAD.

Hvis man ganger de samlede molybdænressourcer op så har Blue Pearl for 21 mia. USD reserver. Det giver 210 USD per aktie og med Barings model vil Blue Pearl være et godt køb op til 21 USD, hvilket igen giver omkring 200 procents upside. Hvis man ser på det nyerhvervede Thompson Creeks p/e-tal vil jeg skyde på at det pt. bliver handlet på omkring 2, hvilket må siges at være afsindigt billigt. Ydermere har Sprott også investeret i Blue Pearl, hvilket bør være et kvalitetsstempel. Hvis Blue Pearl får det hele til at fungere samt molybdænpriserne holder, så ligner dette også en rigtig god investering.


Idaho General Mines (AMEX:GMO)

Idaho General er også en molybdænjunior der håber på udvinding af Mount Hope i Nevada. De har 1,3 mia. pund molybdænreserver i undergrunden og projekterer med en produktionsstart i 2009. Når produktionen igangsættes forventer de en årlig produktion på 35 mio. pund til en gennemsnitsomkostning på 3,15 $/lb. De har for nylig udvidet aktiekapitalen med 30 mio. USD, finansieret ved 2 USD per aktie, hvilket skal bruges til at komme igennem minetilladelsesfasen.

Med molybdænpriser på 28 $/lb. og en produktion på 35 mio. pund vil Idaho General have en omsætning på 980 mio. USD samt udgifter på 110 mio. Det vil give et overskud på 870 mio. USD. Med et p/e på mellem 5-10 vil det give en markedsværdi på mellem 4-8 mia. USD. I dag handles GMO til 2,57 USD, og med 39 mio. aktier, giver det en markedsværdi på ca. 100 mio. Det vil sige et upside-potentiale på 40-80 gange. Dette er dog langt ude i fremtiden og med til historien hører også at de skal have finansieret hele mineanlægget der kan komme til at koste op til 500 mio USD. Men med overskud på 870 mio. USD om året burde det næsten være muligt.

For mere info se også: http://www.silverstockreport.com/email/gmo.html

tirsdag, november 14, 2006

Nyheder – FSY, SGN og MMG

De fleste råvareaktier er faldet i dag. Olien faldt til 59 dollars per tønde, zinken var på et tidspunkt nede med 4,5 % men fik momentum senere på dagen og sluttede i fredagens lukkekurs på 2 dollars per pund. Uranprisen bliver ved med at stige og blev i sidste uge handlet op i 61 dollars per pund. At olieprisen har fundet et leje omkring 60 dollars er svært at komme uden om, den ser ikke ud til at kunne bryde hverken op eller ned. Det gør til gengæld Tanganyika Oil (SSE:TYKS) der faldt yderligere til 90,50 SEK. Pa Resources (SSE:PAR) ser ikke ud til at kunne stoppes, og så bliver den sikkert stoppet, da investorerne sikkert gerne vil have gevinsten hjem eller skifter til TYKS. Inden for zinkudvindingsindustrien tog Lundin Mining (SSE:LUMI) også nogle tæsk og bliver nu handlet til 245 SEK, 30 kr. lavere end da jeg nævnte dem sidste uge. Zinkprisen har dog været i bevægelse omkring de 2 dollars per pund, men lagrene svinder med omkring 1000 ton om dagen, så de pt. ligger på 94200 ton.

Forsys Metals (TSX:FSY)

Da jeg sidst omtalte Forsys handlede det mest af alt om mængden af deres ressourcer og værdien heraf. Jeg har nu gået et skridt dybere og set på deres direktion. Det ser ud til, at deres styrker er inden for det finansielle og knap så meget inden for udforsknings og udvikling af miner. Med andre råvarevirksomheder, står der nogle gange at de har 400 års sammenlagt erfaring med udforskning af eksempelvis uran. Forsys kan præstere 48 år fordelt på to personer, men har til gengæld en tidligere professionel hockeykaptajn på holdet.

Forsys kan præstere andre projekter end Valencia-uranprojektet. De har bl.a. også et zinkprojekt, lokaliseret 30 km nordvest for Skorpionminen. Skorpionminen der er ejet af Anglo American (LON:AAL) der skulle have 21,4 mio. tons zink i undergrunden. Forsys håber på at kunne finde noget lignende, men det ser ud til at det er Valenciaprojektet der har førsteprioritet.

Energy Fuels Resources (TSX:EFR)

Energy Fuels ser ved nærmere eftersyn ud til at være et okay køb. Det kan være man skal vente lidt med at købe, men det faktum at de meget snart producerer uran er meget vigtigt for de fleste investorer i øjeblikket. Deres direktionsgang er også fyldt med kompetente folk der tidligere har arbejdet for International Uranium Corp (TSX:IUC) og SXR (TSX:SXR). Som det fremgår, er EFR steget meget den sidste måned, så om det er det rigtige tidspunkt at stå på er mine teknisk analysefærdigheder for dårlige til. Man kan dog læne sig op ad

http://www.americanbulls.com/StockPage.asp?CompanyTicker=EFR&MarketTicker=VSE&Typ=S der pt. har et salgssignal på EFR. Det er lidt interessant at de har over 4.000 procent på en aktie der ’kun’ er steget 1.000 på 22 måneder.

Signet Minerals (TSX:SGN)

Signet er også en uranjunior, der bl.a. er rekommanderet af Jordanfonden. De fik i fredags også et salgssignal fra www.americanbulls.com og faldt i dag 13 %. Signet har også guld- og sølvprojekter, men bliver af Jordanfonden solgt som et uranfirma. De har alle deres aktiviteter i Canada, hvilket kan være både godt og skidt. Godt fordi det er et politisk sikkert land og mindre godt fordi godkendelsen af en uranmine kan tage længere tid end i f.eks. Namibia. I øjeblikket er Signets markedsværdi kun i omegnen af 20 mio. CAD, hvilket vil sige omkring en femtedel af Forsys og Energy Fuels.

Metalline Mining (AMEX:MMG)

Faldt i dag ca. 6 procent og handles til 3,51 USD, hvilket kan være foranlediget af stigningen på 100 procent den sidste måned eller den marginalt faldende zinkpris. Som det er tilfældet med Forsys har Metalline også reserver af andre råstoffer. Der findes kobber- og sølvforekomster i den nordlige ende af Sierra Mojadadistriktet, men der er pt. ikke udført nogen undersøgelser af muligheden for at sætte en produktion af disse råstoffer i gang. www.americanbulls.com har også givet et salgssignal på MMG, så det kan være en idé at holde øje her, for at se hvornår de tekniske signaler ændres til køb. For at se hvor volatil aktien er, har jeg taget nedenstående graf med.


søndag, november 12, 2006

Mere manøvrering i ressourceinvesteringsfarvandet

www.kitco.com fandt jeg en artikel om investering i naturressourceaktier. Da jeg ikke selv har meget erfaring vil jeg videregive pointerne her.

Ifølge Richard S. Appel er det vigtigste ved investering at kontrollere ens følelser og især ens grådighed. Når man skal afgøre hvilken virksomhed der bliver en bæredygtig succes kan man sætte det op med risiko vs. belønning. Ydermere finder han det vigtigt at sprede porteføljen over flere virksomheder, så hvis den ene bringer tab vil de andre opveje dette.

Når man investerer i juniors er det meget vigtigt at se på ledelsens kvalitet. F.eks. om de ledende kræfter i virksomheden har tidligere succesfulde udforskninger eller mineudviklinger på CV’et. Hvis direktionen ikke har tidligere succeser bag sig, så vil de også have sværere ved at tiltrække kapital til finansiering af udviklingen, hvorfor tidligere succes i direktionsgangen såvel som i felten er vigtig for virksomhedens fremtidige succes.

Faktorer man også skal være varsom over for, er virksomheder der bruger for meget energi på promovering af virksomheden. Hvis det lyder til at være for godt til at være sandt, så er det nok sådan.

Nogle juniors kan bore huller med succesfulde resultater til følge, hvor få observerer det og erhverver de positioner de vil have, uden kursen stiger væsentligt. Når junioren udvider aktiekapitalen for finansiering af videre udvikling af projektet, så vil det kræve udbud af et større antal aktier end hvis kursen var højere. Derfor promoverer virksomhederne sig selv, for at presse kursen højere op så aktionærernes profitpotentiale øges.

De fleste virksomheder brækker nakken i forsøget på at bygge en mine. Den kloge investor er derfor interesseret i projekter med substantiel upside-potentiale. På den måde vil du blive rigtig belønnet, hvis virksomheden bliver succesfuld.

Som tidligere vist her på siden, er det en god idé at se på virksomhedens fuldtegnede markedsværdi og sammenligne den med værdien af aflejringerne med nuværende metalpriser. På den måde skaber man et sammenligningsgrundlag for analyse af virksomhederne.

Der findes også uhåndgribelige faktorer man skal tage med i regnskabet. De inkluderer arbejdskapital, direktionens evner til at købe nye projekter, deres resultat og hvor hurtigt de bruger deres likvider. Yderligere bør man se på fordele og ulemper med hensyn til det land virksomheden arbejder i.

At kontrollere sine følelser er alfa og omega i al investeringstilgang. Bevægelserne i små juniors er ofte store, hvorfor store profitter samt tab står lige for. Mange investorer bliver forblindet til køb når en juniorvirksomhed kommer med gode nyheder eller kursen stiger voldsomt. Dette er ganske farligt og den primære grund til at investorer taber penge inden for dette felt. De køber når kursen stiger for siden at se den forvitre igen. Eller de sidder hele vejen med op til toppen og med ned igen.

Richard S. Appel ser det som en god idé at købe juniors med stort potentiale i stille markeder med lave priser. Det er en langsigtet investering, hvorfor man må bevæbne sig med tålmodighed.

Man bør ydermere lære at sælge når aktien er steget, eller i det mindste tage profitter når muligheden foreligger. Nogle analytikere foreslår at man sælger halvdelen af positionen når kursen er fordoblet.

Når man har investeret i juniors et stykke tid vil man se at nogle aktiers pris eksploderer for derefter at støde ind i et rekyl der river 50 % af opgangen væk. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ofte kan købe aktien billigere tilbage når hysteriet har lagt sig.

Jeg kan ikke selv prale af at have gennemprøvet Richard S. Appels råd, men i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg se at grådighed var skyld i at jeg og mange andre ikke kom ud af dot.com-boblen med skindet på næsen. Derfor tag profit så ofte det bliver dig forelagt.

lørdag, november 11, 2006

Ikke alt der glimter, er det bare guld!

Investering i ressourcejuniors uden godkendte reserveopdateringer medfører en høj risiko for store kurstab, men også chancer for store kursgevinster. Rigtig mange ressoucejuniors kommer aldrig til at udvinde råstoffer af deres undergrund, hvorfor en investering her vil være spild af penge. Spørgsmålet er så, hvordan man undgår at placere sin investeringskapital i juniors der falder kraftigt eller går konkurs?

Som hovedregel vil chancen for succes altid være større ved investering i juniors der har lavet succesfulde boreundersøgelser af undergrunden.


Guldjunioren Terra Nova Gold (TSX:TGC) blev tilbage i juli 2004 anbefalet af analysefirmaet Midas Research. Da stod Terra Nova i 0,40 CAD og Midas havde et 12 måneders kursmål på 1 CAD. I juli 2005 var den faldet 75 % og handles p.t. yderligere 50 % lavere til 0,055 CAD. Det store kursfald er afstedkommet af at boreundersøgelsens resultater viste at guldkoncentrationen var så lav, at det ikke kunne betale sig at udvinde. Siden januar 2005 har der ikke været en nyhed, hvorfor selskabet må betragtes som mere eller mindre dødt. Havde boreresultaterne vist at det kunne betale sig at udvinde guld her, kunne Terra Nova sikket have været en god investering i juli 2004, hvor markedsværdien kun var 10 mio. CAD. Moralen må være, at man skal forlade den synkende skude så snart man får dårlige nyheder fra boreundersøgelserne. Så man kan nå at redde hvad reddes kan.


De guldrandede aktier ARU og EFR

For at kunne klarlægge hvilke faktorer der fungerer som aggressive kursdriver i minevirksomheder, har jeg undersøgt to positive caseeksempler: Energy Fuels Inc. (TSX:EFR) og Aurelian Resources (TSX-V:ARU).

Energy Fuels er en juniorudforskningsvirksomhed der hovedsageligt fokuserer på uranprojekter. Energy Fuels er steget 2.278 % på et år. Det første der har drevet kursen op er udmeldingen om ansættelsen af en person der har mange års erfaring inden for uranudvinding samt købet af et stykke jord med formodet uranaflejringer. Energy Fuels havde i starten af 2006 en markedsværdi på under 2 mio. CAD og manglede finansiel kapital til forestående boreundersøgelser og minedrift. Finansiel kapital er frembragt gennem udvidelse af aktiekapitalen til private investorer. Hver gang der er kommet flere investorer og mere kapital til virksomheden, med dertilhørende mulighed for at fuldføre projekter, er aktien steget meget. De sidste store kursdriver jeg kan se i nyhedsstrømmen, er nyheden om leje af en af UR-Energys (TSX:URE) uranminer inklusiv ekstensive boredata, samt nyheden om leje af en tidligere lukket uranmine, der var lukket grundet for lave uranpriser i 1980’erne.

Aurelian Resources er en juniorudforskningsvirksomhed med fokus på dyrebare metaller. Aruelian Resources er på et år steget 6.623 % og har i dag en markedsværdi på ca. 1,5 mia. CAD. Kursdriverne her er ikke som i Energy Fuels udvidelse af aktiekapitalen og medførende finansiel kapital. Her er det først og fremmest positive boreundersøgelser der viser hvor mange gram guld per ton der findes i virksomhedens aflejringer samt nyheder om mobilisering af ekstra boretårn.

Om disse to virksomheder er værd at sætte penge i på nuværende tidspunkt har jeg ikke regnet på. Umiddelbart ville jeg nok holde mig væk efter sådan en opgang. Aurelians reserver kender jeg ikke så jeg kan ikke bruge Barings analysemodel og da de stadigvæk er i gang med at lave boreundersøgelser vil jeg formode at det tager mindst et år før end produktionen kan startes. Energy Fuels virker ikke som et scoop, men heller ikke som en fuldstændig åndssvag investering. Grundet lejen af den tidligere nedlagte mine kan de begynde udvinding af uran meget snart og med uranpriser på 60 $/lb., er det en fornuftig forretning.

Hvis man vil gå efter +1000 % om året på sine ressourceaktieinvesteringer og man vil investere i små juniors, så er det en god idé at se på om der ligger miner i nærheden og hvordan deres undergrund ser ud og hvilke reserver de er i besiddelse af. Denne viden kan sammen med studier af kort over undergrunden, være med til at afgøre potentialet af den udvalgte virksomheds aflejringer.

Det må dog antages at være en stor fordel at være geolog eller på anden måde have erfaring med minearbejde. Andre måder at få tilgang til insideinformation, er at skrive til virksomheden og spørge. Alternativt findes der måske personer på message boards med erfaring inden for mineindustrien, der er villige til at dele ud af deres viden.

fredag, november 10, 2006

Forsys Metals

Af nedenstående tabel fremgår det at Forsys Metals (FSY) i april 2006 var den billigste aktie målt på markedsværdi i forhold til pund uranressourcer. I sammenligning med de andre juniors bør Forsys handles til kurser der er væsentlig højere end de nuværende 5,78 $/lb. uran (nuværende MV: 112 mio./19,4 mio.). Dette bl.a. på baggrund af aflejringens placering i Namibia samt at det er NI 43-101 godkendte ressourcer. Placeringen i Namibia er fordelagtig da de namibiske myndigheder er meget hurtigere end myndigheder i andre lande til at tillade uranminedrift. I mange andre lande kan det tage mellem 5-10 år at få godkendt minedrift. Det faktum at de fleste ressourcer kan udvindes ved et åbent minebrud, medvirker at de initiale omkostninger til minen minimeres. Paladins mine er en åben mine og formodes at have kostet 92 mio. USD, hvor udstyret til konventionel minedrift kan koste op til 500 mio. USD.

Siden april er prisen på uran steget med næsten 50 %, hvilket medfører meget større indtjeningsmarginer til virksomhederne. Paladin regner med omkostninger på 13 $/lb. uran. Hvis Forsys omkostninger ligger deromkring vil de med nuværende uranpris kunne tjene 47 $/lb.

Sammenligning af U3O8-ressourcer for udforskere, udviklere og producenter
Virksomhed MV U3O8-res. MV/U3O8-res.
Forsys Metals Corp $76 19.4 $3.91
Uranium Power Corp (*) $36 8.6 $4.14
Laramide Resources (*) $292 58.0 $5.04
SXR Uranium One $967 185.0 $5.23
Western Prospector $139 23.0 $6.03
Paladin $1,531 159.6 $9.59
Denison Mines $395 40.6 $9.73
Intl. Uranium Corp (*) $432 42.1 $10.25
UEX $659 49.0 $13.45
Energy Metals Corp $267 18.3 $14.61
UrAsia Energy $1,488 84.9 $17.54
Mega Uranium (*) $380 17.2 $22.11
Uranium Part. Corp $239 3.8 $62.87

Mio. US$ Mio. lb. $/lb.
Gennemsnit $617 62 $10.70
(*) Ikke NI 43-101 godkendte ressourcer

For mere læsning om Forsys Metals læs Paradigm Capitals analyse: http://www.goldinvest.de/public/data/documents/901020060506065723.pdf

Paradim Capital har fra april 2006 et 12 måneders kursmål på 5,15 CAD, hvilket med dagens kurs på 2,5 CAD er et upside-potentiale på over 100 procent.

torsdag, november 09, 2006

Uran den hotteste naturressource

Som den opmærksomme energi- og naturressourceinvestor har bemærket så er prisen på uran (U3O8e) steget til 60 $/lb. Som nedenstående graf viser, er prisen 8-doblet på omkring 5 år. Den markante prisstigning på ”gul kage” (yellowcake - navn for koncentreret udvundet uran) skal først og fremmest ses i det lys at atomkraftværkerne op igennem 1990’erne har brugt omdannet uran fra nedlagte atomvåben. Der er nu snart ikke flere atomvåben tilbage at tage af, hvilket får prisen på uran til at stige eksponentielt. Andre faktorer der spiller ind på prisstigningen er Kyotoaftalen vedrørende opbremsning af væksten af udledt CO2 gennem forbrænding af fossile brændstoffer. Dette sammen med den høje oliepris har fået USA til at satse på atomkraft som en stor bidragyder til at dække det fremtidige energibehov. Oven i dette planlægger man i både Rusland og Kina at bygge 20-40 nye atomkraftværker inden for de næste 25 år. I dag findes der 442 atomkraftværker i verden og man regner med at der vil blive bygget 140 nye inden år 2030. Den sidste stigning i uranprisen er dog afstedkommet af at Camecos (TSX:CCO) canadiske mine Cigar Lake blev oversvømmet. Denne mine skulle fra 2007 have stået for ca. 10 % af verdensproduktionen, og er i bedste fald forsinket i to år og i værste fald kommer man aldrig til at bedrive minedrift her. En yderligere potentiel kursdriver, er, at atomkraftværker ikke lukker ned fordi de ikke vil betale for brændstoffet. Så priserne kan nå uanede højder.Alt ovenstående taler for en stigende uranpris. Der findes dog stadigvæk nogle faktorer der kan hive prisen nedad. Et uheld med et atomkraftværk som Tjernobyl vil sikkert stoppe planlagte atomkraftværker og sætte en hurtigere udfasning af ældre i gang. En repræsentant for Cameco mener at spekulanter sidder på 18 mio. lb. uran, bl.a. igennem Uranium Participation Corp (TSX:U), denne spekulation kan have drevet priserne højere op og hvis/når de sælger vil priserne måske falde igen.

James Malone (vicepræsident i Exelon Corp – der driver 11 % af de amerikanske atomkraftværker) tror at mineudbudet vil møde efterspørgslen i 2010.

De fleste analytikere ser det ikke som umuligt at se en uranpris på over 100 $/lb. inden for en årrække. Jeg er bullish som dem og tror på videre stigninger i uranprisen.

Hvilke aktier skal man så vælge at investere i?

Hvis man vil være sikker på at virksomheden når at tjene penge på det oppustede uranmarked, er man nødt til at investere i uranvirksomheder der er inden for nogle få år kan udvinde uran. De mest interessante near term producers er SXR Uranium One (TSX:SXR), Paladin Resources (TSX:PDN), Urasia (TSX:UUU), International Uranium Corp (TSX:IUC) og Strathmore Minerals (TSX:STM). Urasia producerer dog allerede, og skal i 2007 producere i nærheden af 2 mio. lb. uran. Paladin er også begyndt at udvinde uran i deres mine i Namibia og SXR forventes at starte deres produktion i første kvartal 2007, med en årlig produktion på 2 mio. lb.

Forsys Metals (FSY)

Af juniors finder jeg især Forsys Metals (TSX:FSY) interessant, da deres markedsværdi er meget mindre end de ovennævnte near term producers og derfor har et større kurspotentiale. Andre faktorer der taler for FSY er at de allerede har lavet boreundersøgelser af deres Valencia-aflejring. Disse har fremvist NI 43-101 reserver på 19,4 mio. lb., de kan dog stige til 80 mio. Yderligere positive træk ved uranudvinding her er at uranreserverne ligger nær overfladen hvorfor de er lette at udvinde ved åbenbrud minedrift.

Der findes 46 mio. udestående aktier i Forsys, med en kurs på 2,43 CAD giver den en markedsværdi på 112 mio. CAD. Det er oplagt her at lave en sammenligning med Paladin der også bedriver minedrift i Namibia ikke langt fra Valancia-aflejringen. I Paladin findes der 496 mio. aktier, hvilket til en kurs på 5,6 CAD giver en markedsværdi på 2,78 mia. CAD. Forsys kan ses som Paladin bare på et tidligere stadium. Paladin har NI 43-101 reserver på 159 mio. lb., men dette kan måske bare tilskrives at de har lavet flere boreundersøgelser. Paladin er nok noget der ligner 2-3 år forud for Forsys, men hvis man har tid til at vente ser jeg det som en oplagt uranaktieinvestering. Med upside-potentiale på op til 2.000 procent.

For mere information om uran, ovennævnte near term producers og Forsys Metals se http://uraniumstockinvesting.blogspot.com/

LUMI, MMG, olie, TYKS, PAR og WSIB

Analytikerne ser LUMI’s kvartalsregnskab som dårligere end ventet. De havde en omsætning på 98,9 mio. USD og et resultat efter skat på 30,7 mio. USD. Det man især er utilfreds med er omsætningen, hvor resultatet ligger i niveau med det forventede. Det der tidligere irske problembarn Galmoy har man fået rettet op og de producerer nu også zink her. Aktien er dog med et p/e på ca. 12 stadigvæk ganske dyr, hvorfor Boliden (SSE:BOL) måske er en bedre investering set på nuværende og 2007e p/e-tal.

Mens vi er ved zinkindustrien vil jeg henlede opmærksomheden på virksomheden Metalline Mining (AMEX:MMG). Det er en zinkjunior der skulle være i besiddelse af i nærheden af 6 mia. lb. zinkreserver i deres mexicanske undergrund og med Julian Barings tommelfingerregel ser regnskabet således ud.

Zink bliver i dag handlet til ca. 2 USD/lb.

5,8 mia. lb. zink x 2 USD/lb. = 11,6 mia. USD værd af zinkreserver

11,6 mia. USD/49,7 mio. aktier (fuldtegnet) = 233,40 USD zink pr. aktie.

10 % af 233,40 er 23,34 USD zink per aktie, det vil sige at MMG bør være et optimistisk køb op til 23,34 USD ifølge Barings guide.

Kursen er pt. 3,39 USD så upside-potentialet er i hvert fald 588 procent.

For mere indgående analyser af MMG se: http://www.greatinvestments.blogspot.com/

Olien er så småt begyndt at stige igen. Den bundede i starten af november på lige under 58 dollars pr. tønde og bliver p.t. handlet for 60,45 dollars for Brent. Hen over efteråret er olien faldet ca. 23 % fra toppen i juli, hvor olien blev handlet for 78 dollars pr. tønde. Faldet er bl.a. afstedkommet af større end forventede olielagre i USA. Raffinaderierne har op til nu fokuseret på sommersæsonens benzinproduktion, men omlægger nu til vintersæsonens produktion af fyringsolier. Dette bør medfører en reduktion af lagrene og dermed også en olieprisstigning. Trenden er dog stadigvæk nedadgående, så et direkte oliekøbssignal vil jeg ikke sælge. Det faktum at olien ser ud til at have support omkring 60 dollars og vinterens komme gør mig dog optimistisk olieaktieinvestor.

I forbindelse med den måske forestående stigning i olieprisen, er der nogle olieaktier man kan tage et kig på. De tre svenske jeg synes er mest interessante er Pa Resources (SSE:PAR), Tanganyika Oil (SSE:TYKS) og Western Siberian Resources (SSE:WSIB).

Den med størst upside-potentiale er Tanganyika Oil, der har tung olie i Syrien og Ægypten. De er meget afhængige af en EOR (enhanced oil recovery), for at kunne hæve antallet af procent af reserverne de har mulighed for at hive op. De skulle være i besiddelse af oliereserver på op til 5 mia. tønder, måske helt op til 10 mia. De skal dog afgive halvdelen produktionen til Syrien for at få lov til at operere på felterne. For nuværende er olieproduktionen kun på ca. 5.000 tønder om dagen. Det havde været fremlagt at den skulle være i nærheden af 10.000 men det har man ikke nået, hvorfor kursen også er begyndt at sive. De første resultater af EOR-undersøgelsen har været nogenlunde positive med en forøgelse af kapaciteten på 2-3 gange koldproduktionen. For at få tung olie op bliver man nødt til at injicere damp ned i oliekilden. Herved ser man det muligt at øge produktion og brugbar reservekapacitet med 2-3 gange. Gardigella spår at produktionen i løbet af en 4-5 år kan komme op på 100.000 tønder om dagen. For en olievirksomhed med en markedsværdi på 4,25 mia. SEK (kurs: 95,50 SEK x 45 mio. aktier), må det siges at være billigt. Det er dog stadigvæk meget usikkert om det bliver muligt at producere så mange tønder om dagen, hvorfor risikofaktoren er noget større end med f.eks. Pa Resources.

Pa Resources ligner på kort sigt en bedre investering da de allerede har en stabil og stigende produktion og de tjener allerede penge. Deres primærkilde ligger i Tunesien, der bl.a. er begunstiget af en lavere skat. PAR skal kun betale 50 % i olieskatter i forhold til i Norge hvor man skal betale 78 % af overskuddet til staten. Interessen omkring PAR har især taget sit udgangspunkt i håbet om at de nye brønde der bores kan løfte produktionen fra nuværende under 10.000 tønder om dagen til omkring 26-28.000 tønder om dagen i første kvartal næste år. PAR er siden starten af oktober steget fra ca. 42 SEK til nu 54 SEK.

Den sidste svenske olieproducent jeg vil nævne er West Siberian Resources der producerer i Rusland. De har i Barski en kompetent og aggressiv direktør, der forsøger at udvide virksomheden gennem strategiske opkøb. Oktober måneds produktion opløb til 25.764 tønder om dagen, hvilket er lidt under en fordobling af sidste oktobers produktion. WSIB sælger hovedsageligt til det russiske marked hvor olieprisen ikke følger verdensmarkedet. Det spanske olieselskab Repsol erhvervede i februar 10 % af aktierne til kurs 7,25 SEK. Kursen har siden svinget fra 5,50 til 8 SEK og ligger pt. på 7,45 SEK.

For en meget mere fyldestgørende analyse af disse tre olievirksomheder se www.gardigella.com der har ultimo 2006 målkurser på WSIB:10 SEK, TYKS:164 SEK og PAR:70 SEK.

Mere om zink, Lundin Mining og Wiking Mineral

Jeg starter med et citat fra http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=20601012&sid=aSL8jogoCEdQ&refer=commodities

”Zinc looks as though it's running out,'' said Adam Rowley, London-based analyst in an interview yesterday in Mumbai. ``When a commodity runs the price can go anywhere as we have seen in copper and nickel.''

Ovenstående sammen med andre analytikere tror på zinkpriser på 5.000 $/ton i slutningen af i år (nu 4.500 $/ton). Det der driver prisen op er som tidligere nævnt Kinas efterspørgsel der i år vil overgå udbuddet med 400.000 ton.
Årligt bliver der i hele verden forbrugt 11,1 mio. tons zink, hvilket er en vækst på 3,9 % over sidste år, mens væksten i forbruget for 2007 ventes at falde til 2,6 %.

Med til råvareopdateringen skal også med at kobber faldt med 275 $/ton til 7.145 $/ton.

Lundin Mining (SSE:LUMI) har en stor produktion af både zink og kobber og er derfor interessant som investeringsobjekt i råvaresektoren. De er særligt interessante lige i dag, da de kommer med kvartalsregnskab. Mange frygter en negativ rapport og afventer derfor rapporten i morgen. Frygten skal bl.a. ses i sammenhæng med en anden stor mineraludvinder Boliden (SSE:BOL) fremlagde en dårligere end ventet rapport. LUMI har for nylig fusioneret med zinkvirksomheden EuroZinc, hvor de i 2006 forventer en årsproduktion på 400 mio. lb. zink, 205 mio. lb. kobber og 100 mio. lb. bly. Det kombinerede selskab har i dag miner i Sverige, Irland og Portugal, hvilket vil sige sikre stater.
Der findes i dag 95 mio. aktier i LUMI, hvilket ganget 275,50 SEK giver en markedsværdi på ca. 26 mia. SEK (ca. 3,5 mia. USD).

Sidste kvartalsregnskab så således ud (1995):
- Salg $112.9 million ($43.5 million)
- EBITDA $68.9 million ($16.5 million)
- Netto indkomst $37.2 million ($3.2 million)
- Indtjening per aktie $0.91 ($0.08)

Jeg kan desværre ikke præcis sige hvad markedet forventer sig, men følg den og se hvad der sker. Nogle gange findes gode købsmuligheder i forbindelse med en negativ overreaktion på et regnskab. Da denne virksomhed allerede er producent ser jeg ikke skyhøjt kurspotentiale, men risikoen er derfor også tilsvarende lav. Så længe basismetalpriserne holder det høje niveau og især zink, så ser jeg LUMI som en fin længere placering. LUMI er allerede steget over 100 % det sidste år, hvis råvarepriserne holdes mener jeg det er muligt at gentage dette over de næste par år.

LUMI er en del af Lundinfamiliens råvarevirksomhedskompleks, hvor de også har aktier i en del olieselskaber som f.eks. Lundin Petroleum (SSE:LUPE), Tanganyika oil (SSE:TYKS) og Pearl (TSX-V:PXX).

En anden mineralvirksomhed man skal holde øje med er Wiking Mineral (SSE:WKIM), de bliver anbefalet af Jordanfonden (http://www.angby.com/jsp/jordanfund/index.jsp) bl.a. pga. af deres forestående boreprogram hvor de skal kortlægge guldressourcerne omkring Bolidens gamle mine Långsele. De er for nylig fusioneret med Noble Metals og har i denne fusion også fået adgang til svenske uranressourcer. Om den svenske stat vil tillade udvinding af uran er dog stadigvæk usikkert. Et er dog sikkert WKIM steg hele 26 % i forgårs og 4 % i går, så noget er i gang. Det skal dog siges at de stadigvæk er på udforskningsniveauet eller endda det tidlige heraf, så potentiale/risikofaktoren er stor. Jeg har dog læst at de skulle have koncentrationer op til 28 g guld pr. ton, hvilket er en fin andel.

onsdag, november 08, 2006

Ressourceinvestering 101

Jeg er ny på den funklende blog-himmel og er også forholdsvis ny ud i investering i ressourceaktier. Derfor skal mine forudsigelser eller formodninger ikke tages for andet end det de er; spekulationer. Om end det skal være mit mål at underbygge mine teorier så vidt det er muligt.

Investering i naturressourcevirksomheder har igennem de sidste ca. 5 år været en meget givtig forretning. De fleste råvarer er steget flere hundrede procent i denne periode. Nogle af de råvarer der er steget mest siden årtusindeskiftet er olie, zink og uran.

Asiatisk vækst

Den primære årsag til stigningen i prisen på råvarer, er, Kina og Indiens eksplosive vækst. I disse to lande samt i resten af Asien er de i gang med at udbygge deres samfund til mere vestligt inspirerede, med store industrier og en urbaniseret befolkning. Dette betyder at der bygges rigtig meget. Dette kræver råstoffer som f.eks. jern, zink og kobber. Men for at kunne bygge alle disse ting kræver det også maskiner der skal bruge energi, hvorfor olien også spiller en kritisk rolle i udviklingen af det kinesiske vækstsamfund.

Økonomen Andy Rothman er dog af den opfattelse at den kinesiske vækst i BNP er nede i en bølgedal på omkring 8-9 % pr. år. Hvilket skal ses i forhold til år 2003 hvor væksten toppede med 11-12 % pr. år. Han er dog fortsat optimistisk i sin analyse af den kinesiske økonomi og tror på tocifrede vækstrater.

Med den fortsatte vækst i Kina og Indien vil det være meget sandsynligt at de også fremover vil efterspørge råstoffer i så store mængder at de vil kunne holde eller drive verdensprisen højere op. I bedste markedsøkonomiske stil vil prisen holde sig bedst på de råstoffer der er en fundamental mangel på.

Zink

I øjeblikket er der især mangel på zink. Hvis man kigger på nedenstående graf over lagrene (LME) så kan man se at de gået fra ca. 784.000 ton i april 2004 til nu under 100.000 ton.

Dette har også bevirket at prisen på zink er steget fra omkring 0,5 $US/lb i foråret 2004 til i dag hvor zink bliver handlet til ca. 2 $US/lb.

De fleste analytikere er meget positive mht. zink-prisen og virksomheder der handler med Kina siger at man stort set ikke kan opdrive zink i Kina. Med i dette scenarium skal indskydes at Kina har været netto eksportør af zink frem til 2004, hvorefter de nu ikke en gang kan opfylde eget zinkbehov og må derfor ty til import. I øjeblikket stiger Kinas forbrug af zink med 8-10 % om året, hvor de dog i 2003-04 i de første ni måneder har været oppe på en vækst på ca. 28 procent.

Med ovenstående fakta in mente vil jeg også tage tyrenes parti og tror derfor på en zinkpris der holder sig omkring de 2 $US/lb eller har gode chancer for at nå endnu højere.

Investering i ressourcevirksomheder

Min virkelige interesse i zinkprisen er ikke en direkte investering i zink, men i minevirksomheder der har store zinkreserver. Man kan groft set opdele ressourcevirksomheder i fire kategorier.

1) ’Landejer’ - ejer land med formodet råstoffer i jorden.

2) ’Udforsker’ (explorer/juniors) - ejer land og laver boreundersøgelser af undergrunden.

3) ’Næsten producent’ (near term producer/udvikler) - ejer land og har lavet undersøgelser og er nu i gang med at udvikle ejendommen samt at købe maskinel og søge finansiering.

4) ’Producent’ – udvinder råstoffer.


Mit primære fokus er på potentiale, hvorfor mange af de virksomheder jeg vil koncentrere mig om vil være små ’udforskningsvirksomheder’ eller ’næsten producenter’. De aktier jeg vil koncentrere mig om vil derfor ofte have en høj risiko men også en høj potentiel kurspræmie. Mit mål er at udvælge de aktier med størst potentiale i forhold til risiko. Det vil sige at jeg ofte vil vælge virksomheder der er nået til udforskningsstadiet, hvor der forefindes reserveoplysninger og lignende data man kan lave analyser ud fra.

Mine anbefalinger af ressourcevirksomhederne vil bl.a. ske ud fra Julian Barings tommelfingerregler for værdisætning af metalaktier.

Kort sagt går den ud på: køb op til 10 % af reserveværdien med nuværende metalpriser, hold aktien op til 40 % af reserveværdien og sælg over 40 %.

Ressourcevirksomhedstunge børser

Jeg vil hovedsageligt koncentrere mig om børser med meget vægt på ressourcevirksomheder. Det vil sige; Toronto Stock Exchange (TSX) og TSX Venture Exchange (TSX-V) samt de virksomheder der er at finde på Nasdaq (NASQ) samt AMEX (AMEX). Mere lokalt findes der mange ressourcevirksomheder i både Sverige og Norge hvorfor mange af dem også er noteret på børsen i enten Stockholm (SSE) eller Oslo (OSE). I Tyskland kan man også handle papirer der er primærnoteret i andre lande, hvorfor jeg også vil kommentere på nogle der kan erhverves dér. Den australske og russiske børs samt børsen i Johannesburg er også interessante, men der er pt. ikke nogen mæglerfirmaer der udbyder online-handel her.