Australske uranaktier og nyheder
Cameco (TSX:CCO) er i dag kommet med nyheder om deres (sammen med bl.a. Areva) Cigar Lake mine. Minen der skulle have været i produktion i 2008 er som bekendt oversvømmet og i dagens pressemeddelelse blev det fremlagt at man nu forventer produktion i 2010, om end der stadigvæk er en stor risiko for at projektet bliver yderligere forsinket. Aktiemarkedet tog godt i mod nyheden og sendte Cameco op 4,5 %. Hvad der er godt for Cameco er samtidig dårligt for alle de andre uranvirksomheder, hvorfor de stod i stampe eller faldt lidt, på en dag hvor den generelle børsstemning ellers var positiv.
Den overordnede aktiekorrektion holder ved og retningen er stadigvæk utydelig. Derfor vil min anbefaling stadigvæk være at gå efter snarlige producenter der har fået ekstra mange tæv under korrektionen. Af mulige kandidater er Powertech Uranium (TSX:PWE) og (FSE:P8A), Uramin (TSX:UMN) og (FSE:UVL) der stadigvæk ligner et godt køb, Strathmore Minerals (TSX:STM) som man hvis man er heldig kan få ned til omkring 4 CAD.
Uranprisen er pt. 91 USD per pund, bl.a. presset op af Energy Resources (ASX:ERA) udmelding om at deres Rangers åbenbrud mine er blevet oversvømmet grundet
Inden for olieindustrien har Range Resources (ASX:RRS) og Canmex Minerals (TSX:CXM) indgået det længe ventede joint venture. Ydermere har Canmex gennemført en aktieudvidelse på 4 mio. stk. til 5 CAD. Range falder og Canmex stiger kun lidt. Hvor hunden ligger begravet kan jeg ikke finde ud af. Hvis der virkelig findes milliarder af tønder olie i undergrunde så vil Canmex være en god investering, når man tager højde for at der pt. kun er 17 mio. aktier i selskabet.
Australske Uranaktier
Jeg har før omtalt nogle australske uranaktier heriblandt Uran Ltd. (ASX:URA) og Erongo Energy (ASX:ERN). Uran Ltd. har ikke fået fat på de licenser i Centralasien og Europa som de gerne ville have, hvorfor kursen er faldet gevaldigt. Erongo har præsenteret historiske boreresultater på 0,025 % uran hvilket ifølge flere kilder på messageboards giver omkring 10 mio. pund ressourcer. Dette er kun en lille del af deres portefølje af licenser og denne licens er ikke udforsket godt nok endnu.
Jeg er faldet over en meget informativ rapport om australske uranvirksomheder.
Forfatteren af artiklen Warwick Grigor har nogle postulater som jeg gerne vil viderebringe.
Yderligere skal man passe på anomalier der kan ses radiometrisk. Når uranen har bevæget sig langs en kanal sætter den spor, men det er ikke sikkert at det er her uranen er. Dette gælder kun for paleochannels (eng.) og ikke for aflejringer i granit.
Calcrete (eng.) urandepoter kan være vanskelige at hive uranen ud af. Dette gælder bl.a. for Paladin og deres Langer Heinrich depot.
Ifølge forfatteren er mange af depoterne ikke økonomiske ved uranpriser på 50 USD, hvorfor han finder en mindste urangrad på 0,06 %, hvilket efterlader Langer Heinrich som det eneste økonomiske depot i Namibia. Når der bliver forklaret om formodede omkostninger per pund ligger de fleste, deriblandt Forsys (0,025 %) og Uramin (0,014 %) på under 30 USD per pund, så hvorfor de ikke skulle være økonomiske ved 50 USD per pund er mig en gåde. Det kan dog være at disse omkring 30 USD per pund er uden metallurgi.
Rapporten indeholder desuden en gennemgang af rigtig mange australske uranvirksomheder, med rating af deres ressourcer og reserver og sammenlignet med deres markedsværdi. De finder bl.a. Paladin (TSX:PDN) som værende for dyr. De fleste er rigtig prissat eller for dyre.
Med til historien om australsk uranudvinding hører også den såkaldte tre mine politik, hvor der kun er tre aktive uranminer i Australien. Der skal stemmes om udvidelse her i løbet af april måned og man regner med at det australske Labor Parti, der normalt har været modstandere af mere uranudvinding, vil stemme for. Dette betyder at mange af de australske uranvirksomheder vil bliver mere interessante for investorer.
Forfatterens mål med billige uranvirksomheder er hvis markedsværdien er under 10 mio. AUD. Han må mene at de kan være interessante som spekulative plays, men jeg ville nu nok vælge nogle andre end de helt små at sætte mine penge i. Om end jeg stadigvæk er tilhænger af Erongo Energy der skulle have en middelkvalitet tilgang og skulle være fuldt prissat ved dagens kurser.
Nupower (ASX:NUP) og (FSE:YA3) er Arafuras (ASX:ARU) uranafdeling som de har særnoteret for at yderligere fokusering på urandelen. Der har været en del hype om aktien, der blev udbudt til 0,2 AUD hvor den steg 300 % første dag og bliver nu handlet til 0,87 AUD. De har tilgange i det nordlige Australien, der er et af de mere uranvenlige territorier. Deres besiddelser ser umiddelbart ganske fornuftige ud og de har aftaler med canadiske Laramide (TSX:LAM) om fælles udgifter til udforskning af tilgangen.
Ifølge rapporten skulle Bannerman Resources (ASX:BMN) sidde på 105 mio. pund uran, med grader på ca. 0,04 %. Det betyder at Bannerman bliver handlet til under 2 USD per pund uran i jorden, hvilket jeg finder ganske billigt. Et sandsynligt scenarium er et snarligt opkøb.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home