Nyheder – FSY, SGN og MMG
De fleste råvareaktier er faldet i dag. Olien faldt til 59 dollars per tønde, zinken var på et tidspunkt nede med 4,5 % men fik momentum senere på dagen og sluttede i fredagens lukkekurs på 2 dollars per pund. Uranprisen bliver ved med at stige og blev i sidste uge handlet op i 61 dollars per pund. At olieprisen har fundet et leje omkring 60 dollars er svært at komme uden om, den ser ikke ud til at kunne bryde hverken op eller ned. Det gør til gengæld Tanganyika Oil (SSE:TYKS) der faldt yderligere til 90,50 SEK. Pa Resources (SSE:PAR) ser ikke ud til at kunne stoppes, og så bliver den sikkert stoppet, da investorerne sikkert gerne vil have gevinsten hjem eller skifter til TYKS. Inden for zinkudvindingsindustrien tog Lundin Mining (SSE:LUMI) også nogle tæsk og bliver nu handlet til 245 SEK, 30 kr. lavere end da jeg nævnte dem sidste uge. Zinkprisen har dog været i bevægelse omkring de 2 dollars per pund, men lagrene svinder med omkring 1000 ton om dagen, så de pt. ligger på 94200 ton.
Da jeg sidst omtalte Forsys handlede det mest af alt om mængden af deres ressourcer og værdien heraf. Jeg har nu gået et skridt dybere og set på deres direktion. Det ser ud til, at deres styrker er inden for det finansielle og knap så meget inden for udforsknings og udvikling af miner. Med andre råvarevirksomheder, står der nogle gange at de har 400 års sammenlagt erfaring med udforskning af eksempelvis uran. Forsys kan præstere 48 år fordelt på to personer, men har til gengæld en tidligere professionel hockeykaptajn på holdet.
Forsys kan præstere andre projekter end Valencia-uranprojektet. De har bl.a. også et zinkprojekt, lokaliseret
Energy Fuels Resources (TSX:EFR)
Energy Fuels ser ved nærmere eftersyn ud til at være et okay køb. Det kan være man skal vente lidt med at købe, men det faktum at de meget snart producerer uran er meget vigtigt for de fleste investorer i øjeblikket. Deres direktionsgang er også fyldt med kompetente folk der tidligere har arbejdet for International Uranium Corp (TSX:IUC) og SXR (TSX:SXR). Som det fremgår, er EFR steget meget den sidste måned, så om det er det rigtige tidspunkt at stå på er mine teknisk analysefærdigheder for dårlige til. Man kan dog læne sig op ad
http://www.americanbulls.com/StockPage.asp?CompanyTicker=EFR&MarketTicker=VSE&Typ=S der pt. har et salgssignal på EFR. Det er lidt interessant at de har over 4.000 procent på en aktie der ’kun’ er steget 1.000 på 22 måneder.
Signet Minerals (TSX:SGN)
Signet er også en uranjunior, der bl.a. er rekommanderet af Jordanfonden. De fik i fredags også et salgssignal fra www.americanbulls.com og faldt i dag 13 %. Signet har også guld- og sølvprojekter, men bliver af Jordanfonden solgt som et uranfirma. De har alle deres aktiviteter i Canada, hvilket kan være både godt og skidt. Godt fordi det er et politisk sikkert land og mindre godt fordi godkendelsen af en uranmine kan tage længere tid end i f.eks. Namibia. I øjeblikket er Signets markedsværdi kun i omegnen af 20 mio. CAD, hvilket vil sige omkring en femtedel af Forsys og Energy Fuels.
Metalline Mining (AMEX:MMG)
Faldt i dag ca. 6 procent og handles til 3,51 USD, hvilket kan være foranlediget af stigningen på 100 procent den sidste måned eller den marginalt faldende zinkpris. Som det er tilfældet med Forsys har Metalline også reserver af andre råstoffer. Der findes kobber- og sølvforekomster i den nordlige ende af Sierra Mojadadistriktet, men der er pt. ikke udført nogen undersøgelser af muligheden for at sætte en produktion af disse råstoffer i gang. www.americanbulls.com har også givet et salgssignal på MMG, så det kan være en idé at holde øje her, for at se hvornår de tekniske signaler ændres til køb. For at se hvor volatil aktien er, har jeg taget nedenstående graf med.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home