Ressourceinvestering 101

Jeg er ny på den funklende blog-himmel og er også forholdsvis ny ud i investering i ressourceaktier. Derfor skal mine forudsigelser eller formodninger ikke tages for andet end det de er; spekulationer. Om end det skal være mit mål at underbygge mine teorier så vidt det er muligt.

Investering i naturressourcevirksomheder har igennem de sidste ca. 5 år været en meget givtig forretning. De fleste råvarer er steget flere hundrede procent i denne periode. Nogle af de råvarer der er steget mest siden årtusindeskiftet er olie, zink og uran.

Asiatisk vækst

Den primære årsag til stigningen i prisen på råvarer, er, Kina og Indiens eksplosive vækst. I disse to lande samt i resten af Asien er de i gang med at udbygge deres samfund til mere vestligt inspirerede, med store industrier og en urbaniseret befolkning. Dette betyder at der bygges rigtig meget. Dette kræver råstoffer som f.eks. jern, zink og kobber. Men for at kunne bygge alle disse ting kræver det også maskiner der skal bruge energi, hvorfor olien også spiller en kritisk rolle i udviklingen af det kinesiske vækstsamfund.

Økonomen Andy Rothman er dog af den opfattelse at den kinesiske vækst i BNP er nede i en bølgedal på omkring 8-9 % pr. år. Hvilket skal ses i forhold til år 2003 hvor væksten toppede med 11-12 % pr. år. Han er dog fortsat optimistisk i sin analyse af den kinesiske økonomi og tror på tocifrede vækstrater.

Med den fortsatte vækst i Kina og Indien vil det være meget sandsynligt at de også fremover vil efterspørge råstoffer i så store mængder at de vil kunne holde eller drive verdensprisen højere op. I bedste markedsøkonomiske stil vil prisen holde sig bedst på de råstoffer der er en fundamental mangel på.

Zink

I øjeblikket er der især mangel på zink. Hvis man kigger på nedenstående graf over lagrene (LME) så kan man se at de gået fra ca. 784.000 ton i april 2004 til nu under 100.000 ton.

Dette har også bevirket at prisen på zink er steget fra omkring 0,5 $US/lb i foråret 2004 til i dag hvor zink bliver handlet til ca. 2 $US/lb.

De fleste analytikere er meget positive mht. zink-prisen og virksomheder der handler med Kina siger at man stort set ikke kan opdrive zink i Kina. Med i dette scenarium skal indskydes at Kina har været netto eksportør af zink frem til 2004, hvorefter de nu ikke en gang kan opfylde eget zinkbehov og må derfor ty til import. I øjeblikket stiger Kinas forbrug af zink med 8-10 % om året, hvor de dog i 2003-04 i de første ni måneder har været oppe på en vækst på ca. 28 procent.

Med ovenstående fakta in mente vil jeg også tage tyrenes parti og tror derfor på en zinkpris der holder sig omkring de 2 $US/lb eller har gode chancer for at nå endnu højere.

Investering i ressourcevirksomheder

Min virkelige interesse i zinkprisen er ikke en direkte investering i zink, men i minevirksomheder der har store zinkreserver. Man kan groft set opdele ressourcevirksomheder i fire kategorier.

1) ’Landejer’ - ejer land med formodet råstoffer i jorden.

2) ’Udforsker’ (explorer/juniors) - ejer land og laver boreundersøgelser af undergrunden.

3) ’Næsten producent’ (near term producer/udvikler) - ejer land og har lavet undersøgelser og er nu i gang med at udvikle ejendommen samt at købe maskinel og søge finansiering.

4) ’Producent’ – udvinder råstoffer.

Mit primære fokus er på potentiale, hvorfor mange af de virksomheder jeg vil koncentrere mig om vil være små ’udforskningsvirksomheder’ eller ’næsten producenter’. De aktier jeg vil koncentrere mig om vil derfor ofte have en høj risiko men også en høj potentiel kurspræmie. Mit mål er at udvælge de aktier med størst potentiale i forhold til risiko. Det vil sige at jeg ofte vil vælge virksomheder der er nået til udforskningsstadiet, hvor der forefindes reserveoplysninger og lignende data man kan lave analyser ud fra.

Mine anbefalinger af ressourcevirksomhederne vil bl.a. ske ud fra Julian Barings tommelfingerregler for værdisætning af metalaktier.

Kort sagt går den ud på: køb op til 10 % af reserveværdien med nuværende metalpriser, hold aktien op til 40 % af reserveværdien og sælg over 40 %.

Ressourcevirksomhedstunge børser

Jeg vil hovedsageligt koncentrere mig om børser med meget vægt på ressourcevirksomheder. Det vil sige; Toronto Stock Exchange (TSX) og TSX Venture Exchange (TSX-V) samt de virksomheder der er at finde på Nasdaq (NASQ) samt AMEX (AMEX). Mere lokalt findes der mange ressourcevirksomheder i både Sverige og Norge hvorfor mange af dem også er noteret på børsen i enten Stockholm (SSE) eller Oslo (OSE). I Tyskland kan man også handle papirer der er primærnoteret i andre lande, hvorfor jeg også vil kommentere på nogle der kan erhverves dér. Den australske og russiske børs samt børsen i Johannesburg er også interessante, men der er pt. ikke nogen mæglerfirmaer der udbyder online-handel her.