Mere manøvrering i ressourceinvesteringsfarvandet

På www.kitco.com fandt jeg en artikel om investering i naturressourceaktier. Da jeg ikke selv har meget erfaring vil jeg videregive pointerne her.

Ifølge Richard S. Appel er det vigtigste ved investering at kontrollere ens følelser og især ens grådighed. Når man skal afgøre hvilken virksomhed der bliver en bæredygtig succes kan man sætte det op med risiko vs. belønning. Ydermere finder han det vigtigt at sprede porteføljen over flere virksomheder, så hvis den ene bringer tab vil de andre opveje dette.

Når man investerer i juniors er det meget vigtigt at se på ledelsens kvalitet. F.eks. om de ledende kræfter i virksomheden har tidligere succesfulde udforskninger eller mineudviklinger på CV’et. Hvis direktionen ikke har tidligere succeser bag sig, så vil de også have sværere ved at tiltrække kapital til finansiering af udviklingen, hvorfor tidligere succes i direktionsgangen såvel som i felten er vigtig for virksomhedens fremtidige succes.

Faktorer man også skal være varsom over for, er virksomheder der bruger for meget energi på promovering af virksomheden. Hvis det lyder til at være for godt til at være sandt, så er det nok sådan.

Nogle juniors kan bore huller med succesfulde resultater til følge, hvor få observerer det og erhverver de positioner de vil have, uden kursen stiger væsentligt. Når junioren udvider aktiekapitalen for finansiering af videre udvikling af projektet, så vil det kræve udbud af et større antal aktier end hvis kursen var højere. Derfor promoverer virksomhederne sig selv, for at presse kursen højere op så aktionærernes profitpotentiale øges.

De fleste virksomheder brækker nakken i forsøget på at bygge en mine. Den kloge investor er derfor interesseret i projekter med substantiel upside-potentiale. På den måde vil du blive rigtig belønnet, hvis virksomheden bliver succesfuld.

Som tidligere vist her på siden, er det en god idé at se på virksomhedens fuldtegnede markedsværdi og sammenligne den med værdien af aflejringerne med nuværende metalpriser. På den måde skaber man et sammenligningsgrundlag for analyse af virksomhederne.

Der findes også uhåndgribelige faktorer man skal tage med i regnskabet. De inkluderer arbejdskapital, direktionens evner til at købe nye projekter, deres resultat og hvor hurtigt de bruger deres likvider. Yderligere bør man se på fordele og ulemper med hensyn til det land virksomheden arbejder i.

At kontrollere sine følelser er alfa og omega i al investeringstilgang. Bevægelserne i små juniors er ofte store, hvorfor store profitter samt tab står lige for. Mange investorer bliver forblindet til køb når en juniorvirksomhed kommer med gode nyheder eller kursen stiger voldsomt. Dette er ganske farligt og den primære grund til at investorer taber penge inden for dette felt. De køber når kursen stiger for siden at se den forvitre igen. Eller de sidder hele vejen med op til toppen og med ned igen.

Richard S. Appel ser det som en god idé at købe juniors med stort potentiale i stille markeder med lave priser. Det er en langsigtet investering, hvorfor man må bevæbne sig med tålmodighed.

Man bør ydermere lære at sælge når aktien er steget, eller i det mindste tage profitter når muligheden foreligger. Nogle analytikere foreslår at man sælger halvdelen af positionen når kursen er fordoblet.

Når man har investeret i juniors et stykke tid vil man se at nogle aktiers pris eksploderer for derefter at støde ind i et rekyl der river 50 % af opgangen væk. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ofte kan købe aktien billigere tilbage når hysteriet har lagt sig.

Jeg kan ikke selv prale af at have gennemprøvet Richard S. Appels råd, men i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg se at grådighed var skyld i at jeg og mange andre ikke kom ud af dot.com-boblen med skindet på næsen. Derfor tag profit så ofte det bliver dig forelagt.