onsdag, maj 09, 2007

Mere Nikkel og generel ressource-update

Der er ikke helt klarhed over hvilken vej prisen på basismetaller vil gå i den nærmeste fremtid. Hos Jordan Fonden tror de på faldende basismetal-priser. Selv er jeg mere optimistisk, især mht. prisen på zink, hvorfor det måske ville være en idé at se på Metalline Mining (AMEX:MMG) igen.

Nikkel

Hvilken vej prisen på nikkel vil tage har jeg ikke noget bud på. Jeg kan dog se at interessen efter nikkel-aktier er så stor at de stiger selv på dårlige dage. MBMI (TSX:MBR) er på en uge steget fra omkring 1 CAD til 2,19 CAD i dag. Denne rapport kan måske være årsagen til denne stigning.

Andre nikkel-aktier jeg finder interessante er Independent Nickel (TSX:INI) og VMS Ventures Inc. (TSX:VMS). Independent Nickel har købt den tidligere nikkel-mine Lynn Lake i Manitoba Canada og VMS ejer licenser i umiddelbar nærhed heraf.

Independent Nickel er den store af de to virksomheder med en markedsværdi på 43,5 mio. CAD ved 42 mio. aktier og en kurs på 1,04 CAD. Totalt råder de over 293 mio. pund nikkel i undergrunden ved en koncentration på 0,64 % og denne ressource fordelt på 20 mio. tons. Det spændende ved Independent, er, at de er i gang med at bore 20 km i undergrunden og at nogle af disse resultater snart bør være klar. Ydermere er den australske nikkel-virksomhed Western Areas (ASX:WSA) vist nok interesseret i Independent og dette kan sikkert presse prisen op.

VMS Ventures Inc. er ligesom Independent i gang med et boreprogram hvorfra der bør komme nyheder ganske snarligt. VMS har 57 mio. udestående aktier og 84 mio. når alle optioner er udnyttet. Med en kurs på 0,265 CAD giver det en markedsværdi på 15 mio. CAD. De har endnu ikke udført nogen boreundersøgelser endnu, så de har ikke nogen ressourcer som sådan, men på deres hjemmeside skriver de at de går efter 10 mio. tons ved 1 % nikkel, hvilket giver 220 mio. pund nikkel. Det skal siges at VMS stadigvæk er et meget spekulativt play, men at den kan blive meget interessant hvis de bore sig frem til nogle høje koncentrationer. De har også tilgange andre steder i Canada, herunder også en Rare Earth Elements tilgang, der kan blive meget indeholde store værdier.


Molybdæn

Prisen på molybdæn holder sig stadigvæk på de 30 USD per pund. Mange tror på stigende priser fremover ikke mindst pga. Kinas eksportstop af molybdæn. De interessante moly-aktier er stadigvæk Leeward Capital (TSX:LWC) hvor man stadigvæk kan komme ind i de lave fyrre cents.

Win-Eldrich Mines (TSX:WEX) og Golden Phoenix (NAS:GPXM) er to andre virksomheder der deler en producerende molybdæn-mine i Nevada. De ser begge ganske interessante ud og Resource Investor har skrevet en artikel om Win-Eldrich, der ejer 40 % af minen, hvor de skriver at den bør handles til 6-10 CAD, hvor den nu bliver handlet til lidt over 3. Om det er rent pump fra Resource Investors side skal jeg ikke kunne sige, men de har ofte ramt rigtigt.

Roxmark Mines (TSX:RMK) og (NAS:RMKMF) er en anden moly-producent der ligner GPXM en smule idet de er i besiddelse af en tidligere benyttet molybdæn-mine. De har koncentrationer på omkring 1 % molybdæn og yderligere er de også i besiddelse af seks guldminer der tilsammen har produceret 2 mio. oz guld. Hvis man er bange for at verdensøkonomien går ad helvede til, så er det fornuftigt også at have guldaktier med i porteføljen, hvorfor Roxmark også kan ses som en vægtning mod guld. Læs mere hos Bob Moriarty hos 321gold.Uran

Prisen på uran er nu steget til 120 USD per pund. NYMEX har åbnet for handel med uran-futures, hvor prisen i skrivende stund er 143 USD per pund for juni 07. Sjovt nok er det kun et fåtal af uran-aktierne der stiger ovenpå den stigende uranpris. En af dem der er steget er Tournigan Gold (TSX:TVC) der har forøget deres ressourcer med 32 mio. pund, hvilket har fået aktien til at stige over 40 procent. Faldet i uran-aktierne medfører mange gode købsmuligheder. Jeg vil stadigvæk holde på at Powertech Uranium (TSX:PWE) og Energy Fuels (TSX:EFR) er for billige og at uran-aktier måske er den sikreste havn i ressource-havet. Hvis man er interesseret i NYMEX uran-futures og/eller australske aktier til en minimumskurtage på 25 AUD, så er Saxo Bank nok det bedste valg.

Olie

Southern Pacific Resource (TSX:STP) er en oliesands-junior i Canada, hvorom Resource Investor også har skrevet en artikel, hvor de jonglerer med kurser på 20 CAD. Kursen på STP er fordoblet siden artiklen blev skrevet for godt halvanden måned siden, og bliver nu handlet til 2,49 CAD.