Glohede basismetaller

Molybdæn – Leeward Capital, Western Troy og Columbia Yukon

Molybdænaktierne bliver ved med at stige, især er der rift om juniorerne. En af disse er føromtalte Leeward Capital (TSX:LWC) der siden sidst er steget fra 0,32 til 0,46 CAD. Efter sigende skulle der ligge en hel del shorts der skulle være ude af billedet snart, hvorfor Stateside fra Stockhouse tror på en kurs omkring 1 CAD inden slutningen af maj. Generelt tror han på at molybdænaktier med gode molyressourcer bør koste minimum 50 mio. CAD. Kaiser Bottom Fish skriver om molybdenaktier heriblandt Leeward.

Western Troy Capital (TSX:WRY) er en anden molyjunior der har haft et rigtig positivt kursforløb den sidste måned. De har ligesom de fleste andre molyvirksomheder været udsat for et sandt købsvanvid med Sprott i spidsen. Sprott er sammen med investeringsselskabet Pinetree Capital (TSX:PNP) storaktionærer i Western Troy, hvilket betyder at aktien er meget illikvid og derfor stiger voldsomt når købere viser sig. Dette så man bl.a. i dag hvor aktien steg 35 %, bl.a. på nyheder om at Pinetree havde købt 3,3 mio. aktier og 1,67 mio. tegningsretter. Det skal hertil siges at der for øjeblikket kun findes omkring 20 mio. aktier i virksomheden og Western Troy bør i hvert fald sidde på 40 mio. pund NI 43-101 certificeret molybdæn tilgængelig lige i jordoverfladen med en koncentration på 0,08 %.

Columbia Yukon Exploration (TSX:CYU) og (STU:VOR) er en molyjunior der ligner Leeward Capital idet Columibia Yukons hovedtilgang ligger i nærheden, dvs. nogle hundrede kilometer fra Adanac Molybdenums (TSX:AUA) Ruby Creek, hvorfor deres tilgang kunne være interessant for netop Adanac. Columbia sidder efter sigende på mindst 77 mio. pund med koncentration på 0,077 % hvor Adanacs Ruby Creek er på 0,063 %. Direktøren regner dog med at ressourcerne kan stige til mellem 150 og 200 mio. pund molybdæn når de er fuldt udforsket. De har en markedsværdi på ca. 25 mio. CAD, hvorfor en fordobling af aktiekursen til ca. 3 CAD ikke er helt ude i skoven.

Jeg har selv sat lidt penge i alle tre, da jeg ikke helt kan gennemskue hvilken der har de bedste fremtidsudsigter. Umiddelbart ligner Leeward det bedste køb, da den har været presset af shortere i noget tid og derfor mangler at stige lidt for at nå op på de andres markedsværdi. Western Troy er Sprotts Moly Funds tiende største position.

Til sidste vil jeg lige nævne at China Moly blev overtegnet flere hundrede gange og det er en molyproducent med en markedsværdi på over 1 mia. USD. Sprotts Molybdenum Participation Fund (TSX:MLY), (NAS:SMPCF) og (BER:CHG) skulle eftersigende kun have været på 75 mio. CAD men endte på 200 mio. men der var så meget efterspørgsel på denne aktieemission at de kunne have solgt for 700 mio. CAD, hvilket må betyde at der stadigvæk er upside inden for molysektoren.

Nikkel – Toledo Mining og MBMI Resources

De to ovenstående nikkelvirksomheder har begge hjemmesider hvor man stort set ingen information kan få. På trods af manglende information er de begge ganske interessante. De har samme forretningsmodel, hvor de sender uforarbejdet jord fra Filippinerne til smeltere i bl.a. Japan og Kina. Dette medfører at omkostningerne til udvikling af minen er meget lave.

Toledo Mining (LSE:TMC) og (BER:YY7A) er i mine øjne den mest interessante. Toledo er primærnoteret i London men skulle være i besiddelse af 56,1 % det tredje eller fjerdestørste nikkeldepot i verden. Dette depot på Filippinerne bliver udgravet og udskibet til Japan hvor det bliver forarbejdet. I år regner de med at udskibe 900.000 jord med en nikkelkoncentration på 1,5 %, hvilket giver 13.500 tons nikkel hvilket giver en markedsværdi på 675 mio. USD. Efter hvad jeg kan forstå får Toledo 25 % af markedsværdien, men har så også kun udgifter til at grave jorden op og udskibe den. Udgifterne skulle være ca. 10 USD per ton og indtægterne per ton ved 15 kg nikkel per ton, ved en nikkelpris på 20 USD per pund vil være 660 USD per ton. Dvs. de bør tjene ca. 56 % 162,5 USD per ton jord, hvilket bør give 81,9 mio. USD i år. Næste regner de med at mine 1,5 mio. ton jord, hvilket bør give et overskud på 136,5 mio. USD. I øjeblikket er Toledos markedsværdi ca. 140 mio. USD, så hvis mit regnestykke holder bliver denne nikkelproducent handlet til indtjeningen for næste år. Umiddelbart ville jeg nok kunne forestille mig at den kunne handles til en p/e på 10 så hvis nikkelpriserne holder vil den nok kunne handles 10 gange op i pris. Der går også rygter om at man vil lave en smelter på Filippinerne, hvorved Toledo vil kunne øge deres indtjening betydeligt. Man kan også få information om nikkelprojektet ved at se på Investikas hjemmeside eller på ASX, da Investika ejer 18 % af projektet.

MBMI Resources (TSX:MBR) og (NAS:MBRTF) skulle vist have samme fremgangsmåde som Toledo bare med udskibning af 250.000 ton jord om året også med en koncentration på 1,5 %. De regner med at starte produktionen i juni måned i år. MBMI’s markedsværdi er med 58 mio. aktier 63 mio. USD og de bør kunne tjene omkring 40 mio. USD om året.Umiddelbart synes jeg Toledo ligner det bedste køb, men der er mange ubekendte hvorfor MBMI også kan være et godt køb.

Uranaktier
Uranaktierne er stadigvæk interessante selv om stigningerne i moly- og nikkelaktierne overstiger uranaktierne. Denne afmatning i købelysten kan være en glimrende mulighed for at komme ind i markedet. Hvis det fundamentale er i orden så kan en grundregel være at købe når de andre vil ud af aktierne og sælge når de andre vil ind.

Uranspotprisen ryger igennem 100 USD per pund

Der blev afholdt en uranauktion på 100.000 pund før påske. Disse blev budt op til 113 USD per pund, hvilket er en prisstigning på ca. 19 % i forhold til sidste gang der blev handlet. Sjovt nok har det ikke fået uranaktierne til at skyde voldsomt i vejret. Det kan der være flere forskellige årsager til. Den mest oplagte er måske bare gevinsthjemtagning og at stigning var indregnet, en anden er at man venter på den australske dom over deres tre-mine politik og hvis den falder negativt ud, vil investorerne helt sikkert stå i kø igen. Det kan også være at investorerne er bange for det er en boble og at den springer snart. Grundet den store mangel på uran tror jeg ikke prisen på uran falder inden for det først år eller to, hvorfor jeg også tror mange af uranvirksomhederne vil stige fremover. I min optik er det stadigvæk near term producenterne der potentielt giver det bedste kursafkast.

En af disse er Energy Fuels (TSX:EFR), som jeg har omtalt tidligere. Den har stort set ligget stille siden december, men er nu begyndt at røre lidt på sig. Resource Investor har skrevet en artikel om dem, hvor de ser potentiale til en pris på 40 CAD inden for 18 måneder. Pt. bliver den handlet til 4,55 CAD. Loparn har også en analyse, hvor han dog er mere konservativ og har et target på 12 CAD i 2009.

Molybdæn, Sprotts investeringfond og LWC

Som omtalt tidligere, er molybdænsektoren kommet rigtig godt i gang igen. En af årsagerne hertil kan være at Sprott Asset Management har lavet en investeringsfond der investerer i molybdæn udforskere og producenter. De har givetvis været ude og købe ind til denne fond, hvorfor aktiekurserne har fået et ekstra tryk opad. En interessant moly-junior er Leeward Capital (TSX:LWC) der har en tilgang 18 km fra Blue Pearls (TSX:BLE) Enadako mine. Denne løber efter sigende tør inden for en kortere årrække, hvorfor mange finder det naturligt at Blue Pearl køber Leewards tilgang. Leeward har en forholdsvis lille markedsværdi på omkring 15 mio. CAD, hvorfor der er potentiale for en stor upside.

Nikkel, GLL og FNI

Nikkel er et af de basismetaller der er steget allermest inden for det sidste år og priserne bliver ved med at stige så længe udbudet er så lavt. Pt. bliver nikkel handlet til 22,5 USD per pund og lageret i LME er på under 5.000 ton, hvilket skulle være under en dags forbrug.

Der findes ikke så mange Nikkelvirksomheder i verden. For en uge siden meddelte GGL Diamond (TSX:GGL) at de måske havde fundet et nikkeldepot lige så stort som Voiseys Bay. Dette fik aktien til at stige fra 0,13 til 1,5 CAD for derefter at lukke i 0,83 CAD. Dette viser meget godt hvor stor efterspørgslen er på nikkel. Det skal også siges at Voiseys Bay depotet blev solgt for 4,6 mia. CAD. Da GGL kun har omkring 100 mio. udestående aktier, har man åbenbart håbet på at denne lottokupon kunne udløses. Indtil videre er det meste vist spekulation, men hvis de får udforsket deres tilgange og depotet er ligesom Voiseys Bay, så skal aktien uden tvivl stige rigtig meget.

Af producenter eller snarlige producenter synes jeg First Nickel (TSX:FNI) ser meget interessant ud. De regner med en produktion på 4,7 mio. pund nikkel i år og fra 2009 ca. 13-15 mio. pund årligt. Der er pt. 98 mio. aktier i selskabet og med optioner etc. er der 129 mio. aktier. First Nickel bliver handlet til ca. 1,30 CAD, hvilket giver en markedsværdi på 130 mio. CAD. Hvis man regner med at de i år vil have en omsætning på ca. 20 USD gange 4,7 mio. pund giver det 94 mio. USD, herudover har de også lidt kobberproduktion, hvorfor en omsætning omkring 100 mio. USD ikke vil være helt ved siden af. Omkostninger ligger omkring 6 USD per pund, hvorfor overskuddet bør være i nærheden af 70 mio. USD dvs. omkring 80 mio. CAD. For 2009 vil samme regnestykke være i nærheden af det tredobbelte, hvis nikkelprisen holder sig omkring de 20 USD. Et overskud på 240 mio. CAD i 2009, kan man med en p/e på 10 betale 2,4 mia. CAD for, hvorfor jeg ser et potentiale for en kurs i ca. 18 CAD.

Olie, RRS og CXM

Olien holder sig stadigvæk ganske højt, hvor brenten bliver handlet til over 68 USD og cruden til 62,9 USD. Range Resources (ASX:RRS) har lavet en 20 til 1 konsolidering, hvorfor prisen nu er 0,59 AUD. Der har været en del kampe i Somalia, mestendels i hovedstaden Mogadishu der ligger omkring 500 km fra Puntland. Dette kan være en af årsagerne til at Range og Canmex (TSX:CXM) ikke stiger.